| KUNDESERVICE | Forsiden | Planteskole | Om os  | Æblemost | Æblepresser galleri | Mosteri | Ciderfremstilling, engelsk | Ciderfremstilling, fransk | Cideræbletræer | NYT | Sitemap | Birkesaft | For institutioner | Vilkår | Nyhedsbrev | Kundereferencer | BESTIL | KURV
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 




April 2017

Fra cideriet...

cider æblecider

Marts 2017
Nordisk SelvForsyning etablerer ny cideræbleplantage.
Vi har passet og plejet en gruppe træer.
Nu er de mellem 3 - 4 år gamle og skal ud på deres endelige blivested.
Mere cider på vej...


Kære kunder

Vi er vokset ud af vores butik og lager - og tak for det!
Vi bygger nyt lager og showroom.
Vores nuværende lokaler skal i nærmeste fremtid danne rammen for vores cideri.
Vi lancerer de første produkter i det nye år.
Vi udvider plantagerne med en ny blok på 3 ha med cidersorter.
Vi ønsker vore kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul.



OKTOBER 2016

Sensommeren og efteråret stak helt af - det har været - og er - en fantastisk æblehøst landet over.

I røjsere, når tid er, frydes vi os over vores paradis på jord i æbleland:

Dabinetterne...

 
Taylors, Court Royal og Brown Snout
  
Major

Redstreaks, Michelin og Stoke Red
   
Bulmers N.


September-sorter tikker langsomt i flydelågstankene.
Oktober-sorter - med ufattelige lækre oe.værdier, venter og skal kværnes kommende week.
Novembertanniner, rige på bløde noter og høje i syre, hænger fæstnet med kraftige stilke stadig på træerne.
De høstes ind om 14 dages tid til eftermodning.

Vi har mange spændende nyheder på vej fra Nordisk SelvForsyning
- men vi holder lige kortene ind til kroppen lidt endnu...

God bryglyst fortsat til jer alle.




MARTS 2016

Travlhed i planteskolen!



Ny kollektion på vej af engelske sorter...


Kollektion på franske nye varianter på vej med franske tanniner og bittersødme:

- les variétés dîtes arméres sont riches en tanins et apportent du corps au cidre

- les variétés dîtes duoce-amére sont un compromis entre les variétés douces et améres
 

Målinger fra forskellige batches fra Nordisk SelvForsyning's cideræblepomet 2015:












En cider bliver akurat lige så god som det æble den brygges på!




Kollektion af perrypærer på vej



Vi har tilplantet ny sektion i æblepometet - og planter stadig. Sektionen indeholder de bedste stationsprøvede nyere sorter og vi venter os meget af dem og glæder os til at vise jer dem!

Vi sender træer ud når jorden er tilgængelig.
Lagerbeholdningen for træer til forårsplantning er lav og vi melder snart alt udsolgt for dette forår.
Når du ikke med på planterunden her i foråret har vi masser af spændende at byde på det kommende efterår.

Al magt til æblerne - nu kommer foråret!!!








Nov '15. opdatering

Vores æblepresser

har (også) været i brug over weekenden

Nu dannes hatte på 9 batch udelukkende på cideræblesorter.
Transformationen fra æble til cider har taget sine spæde, første skridt.

Stoke Red arbejder uendelig langsomt

 

Dabinett-most ligner nærmest motorolie en time inde i processens opstart ...

Yarlington Mill skiller øjeblikkeligt pektinen fra i den dybrøde most

Kingston Black er utrolig let at bearbejde



Oe. spænder fra 1045-1070 i år
'kæft, det bli'r godt, det her !

- der er god, god cider på vej...



Cideræbler
i massevis hos Nordisk SelvForsyning


OKTOBER STATUSOPDATERING 2015.

STOKE RED på trapperne 

- og fra de støvede bøger citeres her :
" Stoke Red produce an exelent, balanced, bittersharp juice which makes a very good, distinguished single variety cider with a pleasant fruity aroma - second only to Kingston Black - and sometimes prefered....
Slow fermentation".
....
....
  

Ball's Bittersweet

Æbler i massevis - fin, fin tannin, sundt træ - der bare leverer gang på gang!
   

og se lige her, hvad vi kan præstere i rækkerne...

- om det er Kingston Black du skuer?

YEPS! Det er det!
De kommer så smukt så smukt og vi glæder os vildt!

Black Dabinett

har været udfordret af det kolde forår her på disse kanter, men kommer smukt nu.
Intoxicating!
    

den stod oftest tom (igen) i år...
- Al magt til træerne (og børnene)

    
Taylors Sweet
- smuk, smuk cider
Masser af store æbler på træerne
skøn sødme
    
Judaine bærer ret overdådigt på de små træer
- masser af skønne tanniner


Hangy Down bittersweet cideræble
- det tegner godt! 
      
Sweet Alford har haft en rigtig flot vækstsæson - og nu kan de heldigvis snart høstes.

  
Major bærer smukt og troligt som altid.
Årets tidligste cider og første bryg findes altid her




Chanteline har meldt sin ankomst for første gang i år...

 
Yarlington

gir den gas - og bring it on, Sam!

Det holder max - det her!

Vi håber også I har flotte resultater derude på cideræblerne.

God høst til jer alle!
-------------

Update sensommer 2015

Sensommeren varsler travlhed...


og suveræne smagninger fra gemmerne...

De bittersøde engelske og franske viser deres kompetencer når de bliver hengemt!
Det er simpelthen så smuk og helt igennem en unik oplevelse, når de originale sorter får lov at vise deres potentiale.
Smukt, smukt, smukt!

Du leder ikke efter restsødmen - for den hilser dig velkommen.
Du sidder ej heller med en fæl gærsmag nogen forsøger at negligere... - for gæringen har tikket så stille og længe, at ingen længere kan huske, hvornår dette batch blev sat i gang. Frem med logbogen.

Og økologisk rørsukker gør bare ikke jobbet for et syreholdigt spiseæble!
Indiskutabelt.

HVORFOR FORNÆGTE DEN RETTE RÅVARE - OPFINDE DEN DYBE FLERE GANGE, UNDER MANTRAET - ELLER DOGMET - OM MAN TØR - AT DET ER
UDANSK
SLASH //
IKKE-NORDISK...

Tanniner, tanniner, tanniner.
På bittersøde og sharpe originale cideræblesorter.
Den rette råvare.

Æbleflæsken laver du jo heller ikke på et Pink Lady fra Italien - vel? For screaming out loud...
Længe leve Cox Orange!

Et udpluk fra cideræble pometet medio august 2015

  
Chanteline og Crimson King på vej
Stor høst i førstnævnte, flot krop i Crimson - som altid.
Bittersødme i massevis.

  
Eggleton Styre
"The Eggleton Styre makes excellent cider alone, very sweet and rich, with a high colour"

Franske Reine des Pommes
Vi venter os meget og husker den tydeligt fra en tasting i Somerset...
  


- det blev alligevel sommer, også på disse kanter...
I brakmarken og følgeskab af en støvet sag.



Chisel Jersey
 - blød, full-bodied og meget astringent...

 

Blanc Molet
bærer for første gang nu ...

 

STOKE RED
Jubiiiiii!
  

- VI SKAL HØSTE OG BRYGGE PÅ DETTE SVÆRE MEN FORMIDABLE CIDERÆBLE FOR FØRSTE GANG I ÅR.
DE INKARNEREDE FORTÆLLER DET ER BEDRE END KINGSTON BLACK...
I FÅR SVAR!

  

Der har været travlhed i planteskolen og vi har opformeret udvalgte sorter, der ser ud til at klare sig rigtig fint hos os, i et væk.

NaturErhvervStyrelsen har igen været på kontrolbesøg i forsommeren og alt er lige præcis, som det skal være.

Vi udvider planteskolen i erkendelse af interessen og modtager en bunke spændende æble - og pære materiale til opformering i december.

Et lille hjørne af det nye pomet på 3 ha.


- som trives fortræffeligt, tak til vor nye konsulent!


Vi er klar med de første pæretræer til single perry, tre - og fireårs til salg i begrænset mængde. Disse lanceres i efteråret.

På mosteridelen har vi haft travlt på shoppen og hilser alle vore nye svenske kunder velkommen.

Vi har indgået samarbejdsaftaler med nye store førende Europæiske producenter og forhandler nu således både Speidel og Griffo samt Ferrari-produkter.
Mangler du noget - så skriv os, så ser vi, om vi kan hjælpe.

Vi forventer at begynde at levere træer til Norge i indeværende år, når de sidste formalia for dette forholdsvis restriktive importland falder på plads.


Om vi glæder os?
Det bliver nok et helt fantastisk brygår!

GoD HøSt TiL ALLE


 


Vi venter...

- maj update 2015
 



Sverige venter - de vil have cideræbletræer med know how...
Vi lover jer de er på vej!

Norge venter. Vi jobber med eksportlisens. Nyt følger.


Herhjemme venter vi også.

Bedan cideræblet sover i plantagen, sammen med Court Pendu Plat - eller Kongelig Kortstilken.
Tror altid de er borte med vinteren. Er dog aldrig en joker - selvom den synes at være. Solid bæring og masser af tanniner og gemmeæbler...
Skulle plantes i flæng mangt et sted! Vidunderlige eksistenser.

Hønsene nipper kronblade af de smukkeste spæde mælkebøtter.
De løber mellem de første dansemyg - plantagens bier og tilbage og støvbader. Begejstringen er på sit højeste - for det er jo forår...


Træer trækkes op. I bunden ligner de nøje spidsede blyanter. Mosegrisene har festet og nogle træer bukker under. Desværre også 5-7 årige... De satans bæster.
Nyplantning må til i områder og katten klappes, når den æder nok en af dem. Katten kan. Hunden ser måbende til...
De ER fæle, de mosegrise...

Tyrrestrup Kirsebær vover - som altid, at være klar med smukke, smukke prinsesse - lyserøde blomster, længe før den sidste frost i maj er afblæst. Side by side står Beauty of Bath og Cox Pomonaen. God tilvækst på sidstnævnte. Kanin i hatten!


Ååååh - de kældre.
Fedtede fade, mørke og lugten af mug.
Ren dedikation.
Støvede hylder og folk, der ikke aner hvor godt de har brygget...
En længsel i næsen.

Tanniner der igen og igen siger os, hvorfor vi satser bredere, end blot cidere på nordiske sorter.
ÅH, hvor vi glæder os til volumen på bæringen fra haverne her!!!

Nyt podemateriale udvekslet.
45 nye bittersharpe og bittersweete sorter hentet ind.
Der er rejst.
Og snakket.
Og målt og vejet.
Resultaterne ses senere.
Vi har kun hjemtaget toppen af de bedste!
 

Vi lover mindre træer til de af jer, der har begrænset dyrkningsplads.
Og masser af crops til pressen.

Vi lover nye vidunderlige sorter.


Vi udvider ciderplantagerne igen til efteråret.
For vi kan godt se, hvor det bærer hen.

Og vi lover, vi vil forsøge at sikre forsyninger til jer, der har efterspurgt produkterne i år.

Det kommer!


 


Man tror det er lyv

- men det ligner en klokkeklar succes!

September 2014

Se nu lige her ...



Black Dabinett
Høje, høje sukkerværdier, smukke at skue, bløde tanniner og komplekse noter.
- vi venter og vi venter og vi venter...


Yarlington Mill

prægtig, suveræn, unik og smuk
- bløde tanniner, højt udbytte og on it's way
Bli'r skøn som gourmetmost til en friskfanget ørred...

Wolly og med høje ydelser, sund og kæk, velkommen til bæring i rækkerne!



Den brune snude titter frem på sorten "Brown Snout"
bløde, bløde tanniner, James - you're right! Applaus!
Vi venter på solid og forhåbentlig tung, tung bæring.
Langsom ferment - bli'r unik!


Hangy Down præsterer overbevisende - let at gro
- og vi husker sidste tasting i Three Counties med smil på læben.
En sort vi bare må elske.
Lys og let til unghanen i gryden.
Her starter rejsen ind i ciderens hule...


Michelin
Som altid, solid bæring, tanninniveau oe 1050-1058
blød tannin
Siden 1920'erne én af de videst plantede cidersorter i Herefordshire
pålidelig, sund,
og "altid arbejde til pressen"...
I år når oechsle højere
fermenteret efter den franske metode udvikler sin sig så fint, fint.
Oktobersort - så, vi veeenter.


.....

Venter, på en masse spændende bobler.



 

August 2014
Knald på karboneringen ...
cider

- og nørderi for æbleentusiaster...

2014 tegner til at blive rekordvarm sommer
- men cidersorterne trives i vores nye æblehaver !

  

Her er vandet af og til, en omstændig affære...
- men vi har også været velsignet med gode regnbyger.

De ældste af de nyplantede cidertræer bærer frugt
og vi skal lave nye single vintagebryg i år.
Kingston Black bærer rigtig flot på disse kanter - vi genkender ikke fra Somerset beskrivelserne, at sorten kan være svær at få til at trives og bære.
Vi skal høste både flotte Dabinetter - også Black Dabinett,
og franske Juliane og Judar kommer flot.
Vi skal have smuk blodrød most fra nogle rødkødede cidersorter for første gang.
Stoke Red skal prøvesmages nu fra egne jorde - en vintage, der kan overgå Kingston Black, så forventningerne er derefter!

Sommeren har været varm!
    

- og skøn...

Bulmers Norman raser mod nye højder på de foreløbige sukkermålinger.

Yarlington bærer på de forædlede kurvbeskårne træer - let plukkehøjde - vi glæder os!

Michelin optræder som perler på snor i de træer, der er begyndt at bære.
 
 

Tremlett's Bitter bugner!
 


Foxwhelp bærer helt utroligt. Store ukorrente æbler med røde solsider. En fantastisk sort, som skal fermenteres og hengemmes. Den udvikler sig under proppen måned for måned. Som to-års er den unik!


Den franske Bedan begynder så småt sin bæring. Væksten er opret på solidt og velforgrenet træ. I Frankrig højt skattet. Skøn bittersød med bløde tannniner. Vi venter ...

Nogle af vores jokere,  forsigtigt indsamlet i de fjerneste kroge af Frankrig og England og Spanien
- kommer....
Det bli'r så spændende!
 



I planteskolen, hvor hønsene sover i hytten i varmen...
  

 bugner det med årets nye sorter
 
Nogle udsolgt - nogle tilbage.

Rigtig god høst til jer alle - og god brygsæson 2014 på æblerne.

Ciderfestival

Januar 2014
Æbletræer til cider i eget pomet.

cideræbler cideræbletræer æblecider æbler til ciderfremstilling

Vi startede en stinkende kold martsdag for snart mange år siden...
En martsdag, flere martsdage, mange mange marts-dage. Både dette år og de efterfølgende...

Viva velforede overlevelsesdragter. Marts kan virkelig være urimelig kold!

En drøm om nye sorter, der smagte så unikt i cider, at det var os klart det var æbler, der måtte på dansk jord. En vision. Et mål.

Poderne, de forfrosne små gnallinge, stod der og hang med skuldrene i stiv frost. Som grimme ællinger. Lignede længe ikke noget, der nogensinde skulle udvikle sig til at blive en del af vores eventyr.

Med slet stolthed må vi dog nu erklære dem for værende blevet både to, tre, fire, fem og seks år gamle.

Træerne altså.
Cideræblesorterne altså.

Der diskuteres, hvorvidt vi skal brygge på det ene eller det andet?
Om dogmer, kulturarv, udfordringer på syreindhold, metoder, tilsætninger eller ej?
Om rigtighed?
Om at brygge kun på danske æbler?
Og hvad er da danske æbler?

Et Bramley - eller Vardeæblet fra Nottinghamshire i England, hvorfra det blev opformeret i 1876...
Et Belle Boskoop er af hollandsk afstamning, hvorfra det fandtes i 1850'erne..
Et Elstar, der er udviklet i Wageningen, Holland, i 1955.
Eller et Cox Orange, der blev udviklet i
1825 af en pensioneret brygger, Richard Cox, fra Colbrook Lawn i England ...!


Vi kalder dem danske - eller nordiske, blot fordi de har været her så længe. De har vundet hævd i æblekasserne på dansk jord. Og de har været her, og er blevet her, fordi de er fantastiske til formålet;
at spise og kokkerere af - i rå mængder
. Men danske - det er de nu ikke.

Vi har desværre ingen tradition for plantning eller anvendelse af cidersorter i Danmark. Vi har nemlig ingen historie om ciderbrygning eller kultur omkring det. Selvom disse sorter også er fantastiske til formålet;
at brygge fuldfed, bittersød cider med den rigtige ballance mellem restsødme og syre. Med skøn tannin på bagsmækken.

Men det får vi!

Skal vi nødvendigvis (kun) brygge på (danske) æbler - endda også de med udtalt høj syre, og vælge at tone dem med ditten, dutten eller datten, blot fordi, at dansk, det må det da være.?

Hvorfor ikke vælge sorter, der i så fortræffelig grad KAN SELV? Som trives og vokser så flot på dansk jord. Med sikker bæring i tilgift. Sorter, der har vist sig at udvikle fantastiske smagsnuancer og sødme? Sorter, der bringer smuk blomstring og sikker bæring med sig?

Selvfølgelig skal vi da (også) anvende originale cideræbler til cider.
Vi ta'r det bedste med på vores vej!

Nu er cideræblepometet sat.

Sortsmaterialet til cideræbletræerne er indsamlet over en årelang periode hos hhv. engelske, franske og spanske leverandører og træerne er løbende opformeret i vores egen planteskole.
Vi indsamler (selvfølgelig) stadig nye spændende cidersorter, både de historiske (1600-tals) og de nyere (18/1900-tals), hvis berettigelse skal søges i deres opnåede resultater.

Der er umådelig stor forskel på, hvorledes cidersorterne smager og på deres anvendelsesmuligheder - både som sortsrene i most - og som vintagesorter i bryg!

Der er ligeså stor forskel på, hvorledes de klarer sig og bærer frugt under den danske himmel.

Der er udtalt forskellighed på det -for cideræbler - så vitale tanninindhold, og iøvrigt så afgørende hvilken smagstype disse tanniner kategoriserer, både på drikkeklar most og i det færdige fermenterede ciderbryg.

Endelig er der uendelig stor variation i udbytter på de forskellige træer, på gode kombinationer, både hvad angår moste - og brygsæson, samt meget individuelt- hvornår vi kan påregne at cidersorterne påbegynder en egentlig bæring. Nogle starter bæring efter 3-4 år, andre må vi vente helt op til ti år på.........

Nu venter vi bare...

På lune somre med fornuftig tilvækst.
På lange regnfulde efterår og milde vintre.
På mosekonebryg, der danser om træstammerne.
På frostklare nætter.
På spektakulære gallerier at skue i blomstring.
På de små sataner til skadedyr, der vil komme.
Og på mejsernes forhåbentlige snarlige indtog, med milde ønsker om, at de vil slå sig ned.
På dage hvor der pilles og fourageres i - og under kronerne - af hunde, høns og andre hoveder.
På vintertide med beskærersaks, motorsav og små bål med snobrød.
På sommertide, hvor der rettes op med den formative beskæring.
På rollingernes leg i græsset.
På at få spændt hængekøjer ud under enkelte solitære kæmper.
På alt det vi agter at opleve derude.

Og på de første æbler.

Fra de næsten nu 1000 cideræbletræer, fordelt på en cidertræssamling af helt ufatteligt mange spændende sorter. Indsamlet over en lang, lang årrække fra mange, mange, mange fjerne afkroge.

Vi venter...

På nyopstået biodiversitet.
På nye eksperimenter.
På nye "no-go'es"
På nye "must-haves"

På opsamling.
Og lagring.
På lyden fra pressen - og ikke mindst kværnen.

På small-talken gærtankene imellem. Den stille saglige kaglen.

På de lyse nætter med gode glas i hånden.
Og de lange vinteraftner med tunge gryder og ligeså tannintunge bobler i glasset.

VI HAR PLANTET DANMARKS FØRSTE CIDERÆBLEPOMET!

En velpuslet kollektion af franske, engelske og spanske cidre-sorter.
Blød tannin og høje oechsleværdier
- som skal bruges både vintage og i favntag med gode anvendelige spiseæbler her fra jordene.

Nogle store. Nogle små. Nogle, med kommende blomsterknopper på...

Cideræblepometet har selvfølgelig egen hjemmeside undervejs for mere info. Med tiden hitter du den på:

www.cideræblepometet.dk

Vi skylder en kæmpe tak for en helt og aldeles uvurderlig og årelang hjælp til mange, mange mennesker abroad.
The orchard is planted. We send a very special thanks to:
The Johnsons, Nigel, Kevin, Mike, Andrew, Liz, Jason og Rachel, Pierre, Peter og Lynn, Alice, Sarah, Michél, Pedro, Dupont, Mette,Tom-Tom-Tom, Gregg and wife, Ryan and Piere, the Wild's med flere.

Vi glæder os helt ustyrligt til alle de skønne mosttyper, der må komme, og ikke mindst alle de bryg, her skal brygges.

Med tiden åbent for dig som kunde
- til rå mængder af oplevelser, smagsindtryk og hygge!

Endnu skal det beskues fra den anden side af hegnet, side om side med vildtet i skovene omkring os.

Vores cideri er selvfølgelig i støbeskeen.



Nordisk SelvForsyning
- nu med Danmarks første cideræblepomet




















 

Nordisk SelvForsyning | Tingvejen 15, 7160 Tørring | www.nordiskselvforsyning.dk | Kontakt: 0045 20 86 53 39 | info@nordiskselvforsyning.dk | Cvr: 31810957 | Bank 8113 0004880597 | Copyright © 2008-2017 Nordisk SelvForsyning. Alle rettigheder reserveret |